Om mig
ved Christian Vuust og Hans Esbjerg.
Den Danske Salmeduo er Hans Esbjerg på klaver og Christian Vuust på saxofon og klarinet. Duoen har siden 1996 givet over 450 koncerter i kirker og på spillesteder, og har seks anmelderroste cd’er bag sig. Den røde tråd er de utroligt smukke og livskraftige salmer, som den danske musiktradition er beriget med – med melodier og harmonier enhver moderne komponist kan misunde. Mange af disse salmer har været en del af almindelige danskeres hverdag i hundreder af år. Med andre ord er salmerne danske klassikere, sange der bliver stående. Den Danske Salmeduo har lavet en række spændende nye bud på, hvordan disse sange kan spilles – med respekt for det musikalske udgangspunkt og fornemmelse for den tekstlige baggrund.
Christian Vuust (f. 1964) er saxofonist, klarinettist og komponist. Docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Modtog i 2017 Gaffelprisen (Danmarks ældste jazzpris). DMA-nomineret i 2014 for sit album Urban Hymn. Har også spillet med Aaron Parks, Peter Laugesen, Pauseland, m.fl.
Hans Esbjerg (f. 1967) er pianist og organist ved Christianskirken i Fredericia. Uddannet fra konservatorierne i Esbjerg og Aarhus. Har undervist på Det Jyske Musikkonservatorium og Musikinstituttet ved Aarhus Universitet.
Hjemmeside: www.dendanskesalmeduo.dk
Praktisk
- Varighed: Ca. 60 min. eller 90 min.
- Pris: kr. 8800,- eller 11300,- inkl. transport
Foredrag
-
se foredrag
Den Danske Salmeduo
Foredragskoncert om fællessang og Genforeningen
Foredragskoncert om fællessang og Genforeningen med Den Danske Salmeduo og Karen Hanne Munk. Den Danske Salmeduo – Hans Esbjerg på klaver...
DKK11.300,00 -
se foredrag
Den Danske Salmeduo
Koncert: “Du skønne land”
Den Danske Salmeduo præsenterer et helt nyt koncertrepertoire indeholdende nyfortolkninger af det dansk-tyske grænselands sang- og salmetradition, inspireret af hundredårsjubilæet...
DKK8.800,00