
Vadehavet
Vadehavet strækker sig fra Jyllands vestligste punkt, Blåvandshuk, ned til grænsen og videre helt til Belgien. Her er forskellen på ebbe og flod størst, og havbunden tørlægges og vanddækkes to gange i døgnet. Havet er rigt på muslinger, krabber, snegle og orme, og enorme fugleflokke følger tidevandet og æder sig fede i dyrene.
Ved vadehavet ses der også både trækkende ænder, gæs og vadefugle, og i rørskoven danner stærene ”sort sol” på vej til sovepladserne.
Vadehavets historie er styret af de store stormfloder, der stadig giver risiko for oversvømmelser, og staten har forhøjet digerne for at hindre havet i at bryde ind. Det foranderlige land vises til Eigils foredrag på billeder fra fly og fotos fra vandringer på havbunden og suppleres med kort.