• ForeningsForedrag, c/o FOF Aarhus, H. H. Seedorffs Str. 7, 8000 Aarhus C
  • 86 12 29 55
  • Mandag til fredag: Kl. 10.00 - 14.00

Svenske skønheder med skønne svenske viser

Svenskerne har en lang tradition for at skrive og synge viser – smukke, melankolske, stemningsfulde – til tider erotiske, drikfældige, dramatiske eller humoristiske. Og vi danskere elsker dem!

I forestillingen fremfører sangeren Allan Høier og guitaristen Allan Thorsgaard et varieret udvalg af de bedste svenske viser, hvor de kommer rundt om alle de største visedigtere – fra Bellman til Vreeswijk.

Hør (og nyn med på) fx Visen om de 18 svaner, Har du visor, Så længe skuden ka’ gå, Pigen i Havanna, Åbent landskab, Deirdres samba og Den første gang jeg så dig.

Mellem viserne portrætteres i første halvleg de store visedigtere og i anden del svenskerne og vores had-/kærlighedsforhold til dem. Viserne fremføres i fremragende, danske oversættelser – og enkelte på originalsproget.

Allan Høier spiller med Allan Thorsgaars (uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i klassisk guitar 1993 og herefter i England. Han har akkompagneret og medvirket i en række forestillinger med Teatret OPtimis, Det Kongelige Teater, Århus Sommeropera og Nordjysk Operakompagni).

Rabat: I foråret 2021 fratrækker vi 1.000 kr. i prisen.

Varighed: Ca. 42 + 38 min. ekskl. pause. 
Udstyr: Medbringer selv.

Foredragsholder

  • Allan Høier

    Jeg er privatuddannet visesanger med speciale i det dansk-svenske repertoire. Jeg har været sanger i 17 cabaret'er og musikforestillinger med…