
Sønderjylland – en humoristisk og personlig fortælling
Foredraget er et underholdende causeri om sønderjyder og Sønderjylland og inddrager en bred vifte af emner som fx sprog, flagtradition, krig og fred, mindretal, malerkunst, litteratur, mad og drikke, orgelbyggeri, sort sol, ringridning og nationalfølelse.
Causeriet tager udgangspunkt i personlige erindringsbilleder, og så er det en rejse fra Skamlingsbanken i nord til okseøerne i Flensborg Fjord med diverse afstikkere mod vest. Hvis du påtænker at tage på tur til Sønderjylland, er foredraget en perfekt appetitvækker til sådanne udflugter.