• ForeningsForedrag, c/o FOF Aarhus, H. H. Seedorffs Str. 7, 8000 Aarhus C
  • 86 12 29 55
  • Mandag til fredag: Kl. 10.00 - 14.00

Nu har vi Jul igen…

Længe før Danmark blev kristnet, holdt danskerne Solhvervsfest i stedet for jul!

Vintersolhvervet d. 21. december er den dag, hvor solen står lavest på himlen, og vi derfor får årets længste nat. Den nat har alle de underjordiske frit spil, så det er en farefuld nat for menneskene. Men folk fester alligevel, fordi lyset vender tilbage.

Efter at Julen blev indført – næsten på samme dato – blev de underjordiske glemt, og nu fester vi jo allesammen, fordi Jesus blev født.

Der er mange skikke, som går tilbage til gammel tid, og til foredraget vil Lisbeth og Agnethe spille, synge og fortælle om dengang, da gårdbonissen, lygtemændene og bjergtrolden var lige så betydningsfulde som Jesus, om hvordan Maria og det lille Jesusbarn er blevet vores juls midtpunkt, og om hvordan vores julemand fik rød hue og rensdyr for kanen.

Varighed: 2×45 min. plus pause.
Udstyr: Klaver og lydanlæg med håndfri mikrofon/headset. Kan medbringes af foredragsholderne, hvis det ikke forefindes på stedet.
Pris: kr. 3750,- (ekskl. transportudgifter).

Foredragsholder