
Møns og Stevns klinter, Sydsjælland og Smålandshavet
Næsten hele Danmark hviler på et lag af kridt. Det er 1-2 km tykt og blev aflejret gennem 40-50 millioner år i Kridttiden, da Danmark og store dele af Europa var dækket af et dybt hav. Kridtet ses bedst på Møns Klint, der står med 120 meter høje skrænter ud mod Østersøen, der hele tiden angriber Møn, hvorfor der af og til falder enorme mængder af klinten i havet.
Den mindre klint, Stevns Klint, er ca. 50 meter høj og stadig levende. På kanten ligger Højerup Kirke fra Middelalderen, der også viser havets styrke. Kirkens kor styrtede nemlig i havet i 1928, men resten af den står endnu.
Også Sydsjælland og Smålandshavet har smukke havskabte landskaber, der stadig ændrer sig, og disse skal vi også høre om til foredraget, hvor der vises billeder både fra fly og landjorden.