• ForeningsForedrag, c/o FOF Aarhus, H. H. Seedorffs Str. 7, 8000 Aarhus C
  • 86 12 29 55
  • Mandag til fredag: Kl. 10.00 - 14.00

Ludwig van Beethovens 250-års fødselsdag

Beethoven blev født i 1770. 2020 er altså hans 250-års fødselsdag – og det skal da fejres med denne fortællekoncert med klaverspil og snak.

Beethoven regnes for at være en af de komponister, der har haft allerstørste indflydelse på musikken de seneste 200 år – lige fra rock og pop til klassisk. Hvem af os kender ikke Für Elise, Måneskinssonaten eller Skæbnesymfoniens “da-da-da-dum” – eller EU’s nationalsang, der stammer fra hans Niende Symfoni. Derudover er der meget at fortælle om hans liv, der selvfølgelig ikke ligefrem fik en helt normal afvikling.

Til denne fortællekoncert bliver der først og fremmest spillet en del og fortalt noget undervejs. Vi skal selvfølgelig høre de mest kendte klaverstykker, men der er især nogle større værker, vi skal glæde os over. Det er skønne værker, der kræver af deres publikum, at man virkelig gerne vil høre sådan noget musik – men det vil lønne sig, fordi det er intenst og smukt.

Hovedværkerne i dette program er:

  • Sonate i As-dur opus 26
  • Rondo i C-dur, opus 51, 1
  • Sonate i c-mol opus 13 – Pathétique
Varighed: ca. 2×45 min.
Udstyr: Flygel.

Foredragsholder

  • Hans Peter Rasmussen

    Jeg er pianistuddannet fra både Aarhus og Köln, fortæller og foredragsholder gennem snart 40 år og lærer. Til mine foredrag…