Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

1795 kr.

Claus Jørgensen til fællessang

Fællessang – syng sammen og bliv i godt humør!

Vi vil sammen synge en række go’e gamle sange til Claus Jørgensens veloplagte akkompagnement, indrammet af muntre fortællinger om sangenes baggrund. Netop sjove baggrundshistorier og et klaverspil, der virkelig kan få folk til at synge med, har bidraget til min succes med fællessangs-arrangementer gennem snart 50 år.

Foredragsarrangøren er velkommen til at vælge et gennemgående tema for dagens fællessange. Det kan fx være vinter-, forårs-, sommer-, efterårs- eller julesange, fædrelands-, kærligheds- eller folkesange, sange fra ”Kai Normann-tiden”, svenske sange og viser, gamle slagere, viser fra fx film og revyer eller sågar børnesange, til fremkaldelse af næsten glemte barndomserindringer.
Varighed: Op til 2×45 min. plus evt. pause.
Udstyr: Klaver. Tekster til sange, der ikke forefindes i stedets sangbog, vil blive omdelt som løsblade.

 

Praktisk

Foredragsholder

Claus Jørgensen
Siden 1976 har jeg stået for over 1000 foredrag og arrangementer, de fleste omkring fællessang af vore go'e gamle danske sange. Altid krydret med baggrundsfortællinger. Jeg er uddannet pianist og musikpædagog. Er tillige forfatter af en række musik- og folkedansepædagogiske bøger. Har gennem 40 år været docent på Det jyske Musikkonservatorium og kursuslærer på Uldum Højskole. I kortere åremål har jeg været leder af Aarhus Musikskole og undervist på Danmarks Lærerhøjskole og Aarhus Universitet. Munter formidling af interessant stof har altid været drivkraften i mine mange virkefelter. Flere oplysninger om mig selv og mine foredrag mv. kan ses på www.cjcjcj.dk