
Blomsternes verden
Der er mange tusinde slags blomster, og de er alle forskellige og har bygningstræk, der på hver sin måde henvender sig til bestemte insekter eller fugle.
Sommerfugle har fx en lang snabel, der kan hente honning i dybet af tragtformede blomster som kaprifolium, og humlebier er så stærke, at de kan åbne løvemund, hvad honningbier ikke kan. Der er blomster, som er bygget som fluefælder; de lokker fluer til og fængsler dem et døgn, indtil støvknapperne åbner sig, hvorefter fluerne flyver med pollen til næste blomsterfængsel.
Til dette blomstrende foredrag viser Eigil billeder af de mest fantastiske orkideer og deres bestøvere, og han medbringer friske blomster fra årstiden.