• ForeningsForedrag, c/o FOF Aarhus, H. H. Seedorffs Str. 7, 8000 Aarhus C
  • 86 12 29 55
  • Mandag til fredag: Kl. 10.00 - 14.00

Bliv klogere på de danske højtider

Få historien om verdslige og religiøse fester og festdage.

Amerikaneren Anna Jarvis viede hele sit liv på Mors Dag, som hun tog initiativ til og som efter få år blev en national helligdag, der snart bredte sig til Europa, i Danmark takket være ”Mors dreng”.

Den historie – og den om Fars Dag – har fået plads i foredraget.

Der er ikke noget nyt i, når politikere og økonomer vil have os danskere til at arbejde mere og længere. I 1770 hed det ikke pensionsreform, men helligdagsreduktion. Med et pennestrøg fjernede Chr. VII 11 ud af 22 helligdage. Den historie, og den om St. Bededag fra 1686, som havde samme effekt, skal I også høre om.

Og om, hvorfor der kom nikål, skidenæg og grød på påskebordet. Og om æggets helt særlige rolle i påsken. Og om fastelavn, hvor danskerne længe slog levende katte af tønden og på hesteryk rykkede hovedet af en ophængt, levende gås. Og om heksen, som først sent fik plads på sankthansbålet. Og om skuddagen, 8. marts, 1. maj, 5. september, Valentinsdag, Halloween og Lucia.

Kristendommens betydning for vores højtider, fester og traditioner kan ikke overvurderes, men det er også helt nødvendigt at inddrage den førkristne folketro, fra dengang verden var fuld af magi.

Centralt i foredraget er også, at mennesket både er et religiøst og et legende væsen, altså homo religiosus og homo ludens.

Varighed: Ca. 1½ time plus pause.
Udstyr: Projektor, lærred og håndfri mikrofon.

Foredragsholder

  • Henning Frandsen

    Henning Frandsen er foredragsholder, journalist og historiker (BA). Min foredragsvirksomhed tog for alvor fart i 2018, ikke mindst takket være…