• ForeningsForedrag, c/o FOF Aarhus, H. H. Seedorffs Str. 7, 8000 Aarhus C
  • 86 12 29 55
  • Mandag til fredag: Kl. 10.00 - 14.00

1750 – 1900: Slyngler, sjovere og gravrøvere

True Crime fra en svunden tid i Danmark.

Politiets muligheder for at opklare forbrydelser begrænsede sig langt hen i 1800-tallet til afhøringer, efterlysningen og udlovning af dusører. Og så var politibetjentene ofte få, uduelige og fordrukne.

Politiets begrænsede muligheder er en rød tråd i sagen om ågerkarlen Snorre John, som åd bevismaterialet, men alligevel røg i spjældet.
I får også historien om morderen Balle Lars, som præsten spildte guds ord på, og om skidtknægten Ole Kollerød, der som en af få forbrydere, skrev sine erindringer.

Gravrøverne på Assistens Kirkegård på Nørrebro, der nær var blevet lynchet, og rovmorderen Anders Sjællænder, som dømtes til døden, men først i tredje forsøg fik kappet hovedet af, har fået plads i foredraget, ligesom ægtefolk, der kom rottegift i maden, som de serverede for deres partner.

Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie, lov og ret gennem tiderne og om, hvordan vi gennem tiderne har straffet forbrydere.

Foredragsholder

  • Henning Frandsen

    Henning Frandsen er foredragsholder, journalist og historiker (BA). Min foredragsvirksomhed tog for alvor fart i 2018, ikke mindst takket være…